Citater fra De Lokale Ugeavisers hjemmeside 2014:
Efter 2. verdenskrig: Redaktionelt stof i fokus.
Efter besættelsen 1940-45 og et par år frem var der stilstand primært på grund af papirrationering, der relativt ramte ugeaviserne hårdere end dagbladene. Men adskillige ugeaviser begyndte
at udvide det redaktionelle stof. Derved blev de alvorlige konkurrenter til dagbladene, der som modtræk fra sent i 1960'erne startede deres egne ugeaviser, dels opkøbte eksisterende blade.
Fra en spæd begyndelse er de dagbladsejede avisers andel således i 1994 vokset til knapt halvdelen af det samlede antal og andelen i 1999 yderligere til 60 pct.
I 1960 var
der i alt 275 titler med et samlet oplag på 1,5 mio. I 1970 var antallet steget til 325 titler og oplaget til 3,2 mio. I 2003 er antallet stabiliseret omkring 300 bladtitler og et oplag på 7,5 mio. eksemplarer (altså mere end end fordoblet
på 30 år)
Distriktsbladskoncentration
Fra midten af 1970'erne skete der en koncentration, der medførte
færre bladtitler men til gengæld en kraftig vækst i oplaget.
Lokalsamfundets medie
Konkluderende kan man sige, at de lokale ugeaviser har udviklet sig til et essentielt medie for lokalsamfundet parallelt med, at dagspressen i takt med koncentrationen er blevet langt mere regional eller
national. Tendensen mod større mængde lokalstof i ugeaviserne er blot et udtryk herfor.
De lokale ugeaviser har fra og med midten af 1970'erne været den eneste
mediegruppe, der har fungeret som nyheds- og annoncemedie for de lokale samfund, der på en og samme tid er blevet integreret i det almene samfund og har måttet finde sammen for at få det lokale samfund til at fungere som en selvstændig
enhed. Ugeaviserne har fungeret som budbringer mellem lokalsamfundets enkelte dele, konstant har de tillige fungeret som uundværlige medier for de lokale erhvervsinteresser.
Organisatoriske
forhold
I 1936 dannede en række københavnske distriktsblade en salgsorganisation under navnet Distriktsbladenes Sammenslutning (DS)
Ugeaviserne organiserer sig
Distriktsbladenes Sammenslutning og Dansk Bogtrykker- og Presseforening stiftede i 1972 Fællesreprsentationen
for Danske Distriktsblade og Lokalaviser, der dog snart tog navneforandring til Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser.
Afløsningen herfor blev dannet
i september 2000, hvor den nye brancheforening Ugeaviserne, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, blev stiftet.
I 1974 etablerede de blade, der hørte hjemme under
Dansk Bogtrykker- og Presseforening, et salgssamarbejde under navnet Provinsens Distriktsblade (PD). Det ændredes i 2000 til Danske Lokalaviser (DL).
De
dagbladsejede aviser etablerede i 1985 deres salgsarbejde i Danske Distriktsblade (DD), og i 2005 1. juli blev der dannet en ny fælles salgsgorganisation mellem Danske Distriktsblade og Danske Lokalaviser, De Lokale Ugeaviser.
Dermed blev det muligt at annoncere i 232 lokale ugeaviser ved at henvende sig ét sted. Samtidig er der tale om det første avissamarbejde, der uden forbehold dækker samtlige husstande i Danmark.
Lokale ugeaviser i internationalt perspektiv
Verden over kendes lokale ugeaviser, som uddeles gratis til nærområdets
husstande. Men få steder har den lokale budbringer så stor udbredelse som i Danmark.
Det fremgår af den statistik, som den verdensomspændende organisation World Association
of Newspapers (WAN) udarbejder. I den årlige publikation World Press Trends findes oplysninger, som viser, at danske ugeaviser er noget særligt. Med 300 ugeaviser overgår Danmark klart sine nordiske naboer, hvor Finland har 146, Sverige 116,
Norge 77 og Island 23.
Verdensrekord
Kun 10 lande i hele verden har flere ugeaviser i forhold til indbyggertallet.
Men ugeavisernes helt specielle rolle i det danske mediebillede kommer frem, når ugeavisernes samlede oplag ses i forhold til befolkningstallet. Her kan Danmark notere 1,7 eksemplarer
pr. indbygger - og det er ganske enkelt det højeste i verden.