"Da Spanierne var her" i 1808 (H. C. Andersen)
Kopien af Vicente Lopez portræt af Markis de La Romana er af en fynsk maler, som sandsynligvis ikke har set originalen i farver, men kun i et sort-hvidt foto fra 1901. Derfor er ærmernes farve orange, hvor originalens er mørkeblå.La Romana var hovedkraften i de spanske troppers flugt på engelske skibe fra Nyborg og Langeland i sommeren 1808, året for massakren 3. maj, som Goya malede. H.C. Andersen skrev to skuespil om spaniernes flugt, i 1835 og 1865. På dette site vises titelblade derfra. Desuden gengives den franske dramatiker Prosper Mérimée´s skuespil "Spanierne i Danmark" fra 1824, oversat fra originalen "Les Espagnols en Danemarck"./The portrait of the Spanish Marquis de La Romana is seen in a copy at Nyborg Town Hall, painted by a Funen painter, probably based on a black&white photo; the colour of the sleeves therefore is wrong; the original colour is dark blue. The original was painted by Goya´s successor as court painter in Spain Vicente Lopez y Portana. La Romana was the leader of the flight of the Spanish troops on British ships in the Great Belt in the summer of 1808, the year of the massacre of the innocents in Madrid, painted by Goya. Hans Christian Andersen wrote two plays about the escape of the Spaniards, one in 1835, another in 1865. Title pages are shown on this site Moreover, the French dramatist Prosper Mérimée´s play "The Spaniards in Denmark" is translated from the original book published 1824 as "Les Espagnols en Danemarck".
1808-2008:Drama og historie /1808-2008 Drama and History
Her gegives rollehæftet til Mérimée´s komedie "Spanierne i Danmark"  eller "Spaniolerne i Nyborg", oversat af Fini Løkke fra fransk,  som det blev bearbejdet af Nyborg Historiske Teaterselskab til opførelse på Nyborg Slot i 200-året for spaniernes flugt fra Nyborg og Langeland. Billedet viser det gamle Hotel Postgaarden i Nyborg, hvor diligencen kørte ind gennem porten. Her var den spanske stab indkvarteret under Markis de La Romana. I komedien (som i spansk tradition ikke blot er komedie men også tragedie) kaldes hotellet for "Trekroner Kro", men ved opførelsen på Nyborg Slot blev det kaldt Hotel Postgården./ Here the script of Mérimée´s comedy "The Spaniards in Denmark",  translated from the French by Fini Lokke, is reproduced as it was played at Nyborg Castle in september 2008, staged by Nyborg Historical Theatre Company.  The photo shows the old mail station and  Hotel Postgaarden where the Spanish staff was quartered under Marquis de La Romana. In the comedy (which in the Spanish tradition is not just comedy but also tragedy) the name of the place is altered to "Three Crowns Inn". In the stage version at Nyborg Castle the original name Hotel Postgården was maintained as the citizens of Nyborg knew the story which is real.

H. C. Andersens skuespil: sådan begynder de/ H. C. Andersen plays: how they start.

Billedet viser det oprindelige portræt af Markis de la Romana, malt af hofmaler hos Kong Ferdinand VII Vicente Lopez, indrammet som det blev vist på Koldinghus 2008 (derfor ses vinduerne spejlet i det beskyttende glas). Rammen er Empire. Det er sandsynligvis det billede, Markis´en havde hos sig på Hotel Postgaarden, mens han var i Nyborg

H. C. Andersen, der var født i Odense på Fyn 1805, skrev i sine erindringer "Mit Livs Eventyr" (1855):
   "Jeg husker  de fremmede krigere ligge langs  med fortovene på gaden."

Hans Christian Andersen, born at Odense in Funen 1805, in his memoirs "My Life´s Adventure" (1855) wrote:

  "I saw the foreign warriors lying stretched along the pavements of the street."

Skuespil af H. C. Andersen:
SKILLES OG MØDES. ORIGINAL DRAMATISK DIGTNING I TO AFDELINGER.1836.
Opført første gang 16. april 1836.
FØRSTE AFDELING: SPANIERNE  I ODENSE.
VAUDEVILLE I EEN ACT.
Personerne: FRANCESCO, spansk Officier, ved Regimentet Zamora
                   MEIBUM, Gjæstgiver
                   AUGUSTA
                   JOHAN          hans børn
                   LUDVIG HANSEN, Murermester
                   KJØGAARD. Murermester
Scenen er i Odense 1808.
Første Scene:
Et Værelse i Meibums Huus
MEIBUM og KJØGAARD (Under Samtalens Løb seer man JOHAN lure ved Døren)
MEIBUM
God Morgen, Gjenboe!
KJØGAARD:
God Morgen! ja, jeg er nok en af de første? Hvor der er et Mylr paa Gaden med Spaniolerne. Der ligger de i hele Klynger hen ad Fortougene og slikke Solskin, de elendige Mennesker. Vor Herre veed, naar vi blive fri for dem igen.
MEIBUM
Slemme ere de ikke. Men een Eneste af dem kan gjøre mere Skraal og Støi, end ti af vore.

English translation follows later.

ANDEN AFDELING
FEM OG TYVE AAR DEREFTER
VAUDEVILLE I EEN ACT

Det andet eller tredje skuespil hed
DA SPANIERNE VAR HER.
ORIGINALT ROMANTISK LYSTSPIL I TRE ACTER
1865
Opført første gang 6. april 1865
Personerne:
Etatsraadinde PRIP                                         Fru Phister
HERMANIA, hendes datter                            Frk. Lange
Mademoiselle LE GRAND,  Gouvernante        Frk. H. Andersen
ANNA, en fattig Slægtning                              Fru Eckardt 
CARL BRYSKE, Jagtjunker                           Hr. Hultmann
DUEBJERG, Brandmajor                                Hr. Rosenkilde
Madam BALLERUP,
Gjestgiverske i Middelfart                                Fru Sahlgreen
Jomfru HAGENAU,
forhen Kammerjomfru hos en Hofdame            Fru   Sødring 
DON JUAN DE MOLINA,
spansk  Officeer                                              Hr. Jastrau
Tre spanske soldaterdrenge

Scenen er vexlende i Middelfart og paa en Herregaard mellem Snoghøi og Kolding under de spanske Troppers Ophold i Danmark 1808.
(Handlingen begynder ved Middagstid og ender næste Dags Morgen.)

English translation follows later.


Prosper Mérimée´: Spanierne i Danmrk

M                                    Forord (Avertissement)
                      af Joseph LÉstrange (Prosper Mérimée)
                                    til "Spanierne i Danmark",
                skrevet 1824 af Clara Gazul (Prosper Mérimée).

   Den spanske general, Markis de La Romana, er født på øen Mallorca i en fornem familie som nevø af den berømte general Ventura Caro.
   Hans uddannelse var ulastelig. Han beherskede flere sprog og var stærkt optaget og dygtig i videnskaberne, som hæren snart fik ham vendt bort fra. Sammen med sin onkel deltog han i 1793-felttoget mod franskmændene og udmærkede sig ved flere lejligheder, deriblandt forsvaret af posten Biriatori; senere blev han såret. I 1795 deltog han i forsvaret af Katalonien. Freden gav ham mulighed for at rejse; han tog straks til Frankrig, og derefter besøgte han de vigtigste byer i Europa.
   I 1807, da Kejser Napoleon havde fået stillet 15.000 mand til sin rådighed af Karl IV som hjælp i Nord for sin hærs operationer, tog Markis de La Romana kommandoen over dem. Kort tid efter troppernes ankomst til destinationen var flere korps engageret i kampe og ydede vigtige bidrag. Især kavalleriet angreb fjenden på storartet vis.
   Markis de La Romana var endnu en gang i de franske farver på øen Fyn, da han fik nyheder om begivenhederne i Madrid 2. maj 1808 og på samme tid vished for, at Napoléons planer angående Spaniens tro var ophørt med at være et mysterium. Markis de La Romana besluttede at vende tilbage til sit fædreland og slutte sig til forsvarerne af national  uafhængighed; men han manglede endnu at forhandle med den spanske gesandt til London og med den britiske regering, uden at Prinsen af Ponte-Corvo, idag Konge af Sverige, øverstkommanderende for den franske hær, fik nys om det. Dette opnåede han gennem flådekaptajn Don Rafael Lobo, som var med i den britiske eskadre i Østersøen, og nu kunne han i al hemmelighed indskibe alle sine tropper, mens han kun efterlod nogle få hundrede mand på Sjælland og i Jylland, som var omringet og afvæbnet af de danske tropper.
   Så snart Markis de La Romana var  kommet tilbage til Spanien, sluttede han sig til modstandsbevægelsen. Hans talenter og mod kunne ikke redde hans soldater fra talrige nederlag. Det, der fandt sted ved Espinosa, var det mest katastrofale. Trods det tabte han ikke modet. Mod slutningen af 1808 samlede han hidtil adskilte grupper i Kongeriget Léon og dannede dér Modstandshæren (lármeé de gauche, Army of the Left).
   I begyndelsen af 1809 anførte han et meget effektivt angreb på de franske styrker, idet han forfulgte dem, mens de trak sig tilbage. Han kæmpede på tapreste vis for herredømmet i området, men mistede sine bedste mænd. Til sidst lykkedes det briterne at genindskibe sig; Markis de La Romana trak sig tilbage til provinsen Orense, hvor han erobrede en så gunstig position, at han kunne standse den franske hærs operationer, mens han dagligt gik til angreb på den under marchen. Som følge af denne fremgang erobrede han Villa-Franca og fortsatte til Asturias, hvor han fortsatte med samme slags angreb. Provinsen Valencia valgte ham ind som medlem af Sevilla Juntaen. Som følge deraf forlod han militærkommandoen og gik i en anden retning. Hans erfaring og kyndighed var højt værdsat af hans kolleger, og han bidrog umådeligt til alle de vigtige beslutninger, der blev taget i den epoke. I 1810, efter at Frankrig var gået ind i Andalusien og efter Juntaens afrejse fra Sevilla overtog han kommandoen over den del af hæren, der var stationeret ved grænserne til Guadiano, for så senere at slutte sig til Hertugen af Wellington, da generalen trak sig tilbage til linierne ved Torres-Vedras.
   Derpå forsvarede La Romana sammen med General Hill venstre bred af floden Tagus, som Marskal Masséna trods sine dygtige manøvrer ikke var i stand til at indtage. Hans helbred var blevet stærkt svækket af krigstræthed, og han døde i Cartaxo i Portugal 28. januar 1811.
   Hans landsmænd såvel som franskmændene anerkendte i lige høj grad hans tapperhed, hans talenter og hans loyalitet. Disse fremragende kvaliteter sikrer ham en plads blandt de fineste moderne generaler.
                                                            (Ny  Biografi over Samtidige)


                                              Preface
    The Spanish General, Marquis de La Romana, was born on the island of Mallorca, in an illustrious family as nephew of the famous General Ventura Caro.
   His education var immaculate. He mastered several languages, and had a passion and capacity for the sciences from which the army soon changed his direction. Together with his uncle, he participated in the 1793 campaign against the French, and distinguished himself on several occasions, among them the defence of the post Biriatori; later he was wounded. In 1795, he participated in the defence of Catalonia. The peace allowed him to travel, and at once he went to France, and after that visited the most important cities in Europe.
   In 1807, when the Emperor Napoléon had obtained 15.000 men from King Charles IV to help in the North with the operations of his army, Marquis de La Romana took command of them. Soon after the arrival of the troops at their destination. several corps were engaged in battle, rendering important services. Especially the cavalry engaged the enemy in a brilliant manner. 
   Marquis de La Romana was once more in French colours, on the island of Funen when he received news of the events in Madrid of 2. May 1808, and at the same time that the projects of Napoléon concerning the throne of Spain had ceased to be a mystery. Marquis de La Romana decided to return to his native country, and to reunite with the defenders of national independence but he still needed to negotiate with the Spanish envoy to London, and with the British government, without the knowledge of the Prince of Ponte-Corvo, today King of Sweden, the commander of the French army. He achieved that through the Naval Captain Don Rafael Lobo who participated in the British Squadron in the Baltic; and he could secretly embark all his troops, leaving only a few hundred men in Zealand and Jutland who were encircled and disarmed by the Danish troops.
   On his return to Spain, Marquis de La Romana joined the insurgents. His talents and courage could not save his men from numerous defeats. That of Espinosa was the most disastrous. Nevertheless he did not lose his spirit. Towards the end of 1808 he rallied dispersed groups in the Kingdom of Léon, and there fromed the Army of the Left. In the beginning of 1809 he led a very efficient attack on the French forces, pursuing them as they retreated. He fought for the terrain in the bravest manner but did lose his best men. The British finally succeeded in embarking; Marquis de La Romana retreated to the province of Orense where he achived a position allowing him to detain the operations of the French army, daily attacking them during their march. As a consequence of this procedure he conquered Villa-Franca and went on to Asturias where he continued with the same kind of attacks. The province of  Valencia elected him member of the Seville Junta. He then left his military command, and went into another direction. His experience and capacities were much appreciated by his colleagues, and he contributed immensely to all the important decisions taken in that epoch. In 1810, after the entrance of the French into Andalusia, and after the departure of the Junta from Seville, he took command of the army stationed on the borders of Guadiana, later joining the Duke of Wellington as the General retreated to the lines of Torres-Vedra.
   La Romana then, together with General Hill, defended the left bank of the river Tagus which Marshall Masséna, in spite of his able maneuvres, could not take. His health had been much weakened by the fatigues of war, and he died at Cartaxo in Portugal on the 28th of January 1811.
   His compatriots and the French alike recognized his bravery, his talents and his loyalty. These eminent qualities place him among the most distinguished modern generals.
                                            (New Biography of Contemporaries)

Herunder gengives rollehæftet til den danske version af Mérimée´s stykke
'Les Espagnoles en Danemarck'
som det blev forkortet og iscenesat af Nyborg Historiske Teaterselskab
ved Kaj Bonde, Karsten Knudsen og Fini Løkke
og opført af skuespillere fra Nyborg Voldspil på Nyborg Slot
for første gang i Danmark nogensinde
i september 2008. (Også kaldet Spaniolerne i Nyborg)
Det blev spillet 6 gange, hver med fuldt hus i Riddersalen
.

Komediens personer

Markis de La Romana
Don Juan Diaz
Den franske gesandt på Fyn (Residenten)
Charles Leblanc, fransk officer
Wallis, engelsk officer
Værten på Hotel Postgården ("Kroen Trekroner")
Madame de Tourville (eller Madame Leblanc)
Madame de Coulanges (eller Mademoisell Leblanc)
Lafleur, gesandtens tjener
En vagt

Soldater 
(I opførelsen på Nyborg Slot 2008 med titlen "Spanierne i Nyborg" medvirkede endvidere 
Baron Gyldenkrone, kommandant på Nyborg Slot 1808)


                      Spanierne i Danmark (Nyborg 1808)
                      
                                        Første dag

                                          Scene 1

I Gesandtens (Residentens) arbejdsværelse - Spansk musik i baggrunden

Gesandten
La, la, la, fri mig for deres djævelske musik! Paraden er heldigvis forbi..(Ser ud ad vinduet) Ah! Dér kommer general La Romana i fuld galop; nu går han i sit kvarter. Min instruks siger, at jeg ufortøvet skal kontakte deres officerer. - I Paris ville der gå seks uger før jeg turde vise mig i offentligheden. Men på Fyn, i Nyborg, dette hul, er man ikke så fintfølende. (Sætter sig) Puha. Spanierne forskrækker mig næsten med deres lange overskæg og deres sorte og brune øjne. Det virker som om de ikke rigtigt kan li' os franskmænd...Og disse spanske stakler er såforfærdeligt uvidende! de kan ikke fatte, at Napoleon bare ønsker det bedste for dem, når han giver dem sin ophøjede bror Josef som konge...De synes øen er lidt kold! Det gør jeg ved gud også!
Og så skal jeg bliver her med en flok spaniolere, danskere, tyskere og alle mulige mærkelige folkeslag...Alle disse tapre mændlever sammen som hund og kat. Man må udspionere dem, more dem, bringe dem til fornuft og vænne sig til natur og civilisation, sådan som mine instrukser foreskriver mig. Det er mildt sagt svært. De kan ikke få ind i hovedet, at englænderne til trods for deres sukkersøde facon er deres dødsfjender.
Tænk når vi engang får erobret England! Det er englænderne, der tvinger mig til at blive på denne gudsforladte ø sammen med disse spanske klovne. Åh, luften er så fugtig idag. Jeg skal være heldig, hvis jeg ikke får en lungebetændelse
Jeg har mest lyst til at gå i seng; men jeg må hellere se at blive færdig med min rapport. Sikken et job! Prinsen skrev, at han havde grund til at betvivle markis de La Romanas loyalitet; nu ville han have mig til at bide mærke i hans adfærd og undersøge hans soldaters dispositioner...Ja, lodde stemningen; det er lettere sagt e nd gjort...men lad os nu se, hvad de pønser på - disse mauriske folk er så sortsmudskede, at de er svære at gennemskue. Dét var da vist velformuleret! Havde jeg dog bare nogen herinde, der kunne høre mig.
Det vil jeg skrive til Prinsen af Pontecorvo. Det vil more ham, og det er altid godt at få folk til at le, hvis man håber på avancement. Det gør jeg. Jeg skriver det også til dem i Paris
. (Skriver)
Idéen er slet ikke så dum endda.

Tjener  
(kommer ind)
En dame ønsker at tale med herren.

Gesandten
En dame! Og hvilken  dame er det så?
 

Tjener
Men det er en fransk dame. Hun er meget velklædt og har en flot figur.

Gesandten
En fransk dame på Fyn! En fransk dame i Nyborg! Oh-lala! Hvilken uventet lykke! LaFleur, giv mig min jakke. Godt, send hende ind.

Madame de Coulanges kommer ind i rejsetøj

Tjener 
(annoncerer)
Madame de Coulanges. (Han går)

Gesandten  (for sig selv)
Pokkers!  (højt) Madame...

Mme de Coulanges
Om hr. Gesandten ville være så venlig at læse dette brev.

Gesandten
Madame, først må jeg bede Dem være så venlig at sætte Dem.

Mme de Coulanges
Monsieur...

Gesandten
Åh, vil De ikke nok tage denne stol.

Mme de Coulanges
Hvis...

Gesandten  (uden at læse brevet)
Madame er nok fra Paris?

Mme de Coulanges
Ja, monsieur. Dette brev...

Gesandten (fortsætter)
Jeg tør knap forvente, madame, at De vil gøre mig den glæde at forlænge Deres ophold i dette skrækkelige land!

Mme de Coulanges
Jeg ved snart ikke; men hvis De blot ville være så venlig at læse dette brev...

Gesandten  (fortsætter, i højt tempo)
Nyborg er ekstremt kedelig. Det er her, spaniolerne er indkvarteret. Der er næsten ingen franskmænd. De, som er i Danmark, er desværre på den anden side af Storebælt sammen med Prinsen af Pontecorvo, ja Bernadotte, som De ved.

Mme de Coulanges
Monsieur, vær så venlig at læse dette brev.

Gesandten
Om De tillader... (åbner brevet og læser)
Brr, brr, brr...Ho ho! Det var pokkers! Men hvad er det for en djævel De vil have mig til at sige det til, skønne kvinde?

Mme de Coulanges
Vil De ikke nok melde mig hos Markis de La Romana.

Gesandten
Men...Hvad vil De have jeg skulle sige ham? Der er intet at stille op med en mand som han...Han er helt tilknappet. Og for resten er han gammel...Og uanset hvor yndige Deres øjne er, kan de ikke genoplive de døde, he he he! (Han rykker sin stol tættere på Mme de Coulanges)

Mme de Coulanges (rykker sin stol bagud)
Måske har han en ven, en som har hans fortrolighed og hans fulde tillid?

Gesandten
Ja, der er faktisk én, ganske vist en sær fyr. Det er hans adjudant og nevø. I øvrigt har denne adjudant en skidt karakter; hhan er en slagsbror...Og ved De hvorfor? Fordi den franske officer havde sagt til ham, at han skulle udbringe en skål for Hans Majestæt Kejseren, og at han ville skære adjudantens ører af, hvis han ikke drak. Han drak ikke, og så var det han slog den franske officer ihjel.

Mme de Coulanges
Men dog. Kan De sige mig hans navn?

Gesandten
Han kalder sig Don...De ved, alle spaniolere kalder sig Don..Don Juan...Don Juan Diaz...De har nogle særprægede navne...Don Juan Diaz. Han bor på Hotel Postgården.

Mme de Coulanges
Glimrende, Tusind tak fordi De gav mig disse oplysninger. Han skylder mig tusind ecus.

Gesandten
Denne señor Don Juan Diaz er en heldig mand. Jeg mener, vi andre som beskæftiger os med diplomati, vi forstår straks hvad det hele vil ende med...De vil forføre ham...He he he; jeg gad nok være med dér...he he he!

Mme de Coulanges
Det er ikke nemt at optrævle Deres hemmeligheder, monsieur.

Gesandten
Tillader De, smukke kvinde, at jeg besøger Dem fra tid til anden for at få tankerne væk fra politik?

Mme de Coulanges
Pardon, monsieur, De ved sikkert udmærket, at jeg ikke må modtage nogen fransk udsending på Fyn.

Gesandten
Pokkers! Det havde jeg nær glemt. Men en stor mørk kappe, sådan som spaniolerne bruger. ...ved nattetide...når det er tåget...

Mme de Coulanges
Nej. Dette er mit første og sidste besøg. Min moder vil sørge for at bringe Dem de beskeder jeg vil sende til Prinsen. (Hun tager sit sjal på og gør sig klar til at gå)

Gesandten
Tillad mig da i det mindste at...

Tjeneren (komer ind)
Denne adjudant, De ved...adjudanten hos General La Romana, han...ønsker at tale med Dem.

Gesandten
Fanden ta' ham! LaFleur, før Madame til den lille hemmelige trappe. Skynd jer, skynd jer! Farvel, skønne dame! (Madame de Coulanges går) Hvor ærgerligt! Aldrig har jeg følt mig så fuld af liv og sjæl. Og alt gik jo så fint. Hvor ubelejligt! Har man da aldrig et øjeblik for sig sel?!

Don Juan kommer ind
 
Gesandten
Ah señor. Hvilken ære det er at hilse Dem velkommen. Og hvordan har De det? Det glæder mig sådan at se Dem. Og den kære general, stadig den samme.Formidable... Vil De ikke sidde?

Don Juan
Vil De ikke nok høre på mig?

Gesandten
Til Deres tjeneste! De kan stole på mig.

Don Juan
Det er seks måneder siden vi fik nyt fra Spanien, monsieur. Af forskellige årsager har jeg og andre officerer i vores garnison fået mistanke om at De, monsieur, har modtaget ordrer fra Deres regering om at afskære os fra al post...

Gesandten
Señor, der er så meget, som kan forhindre et brev i at nå frem til sin ejermand. Måske har man, for eksempel, glemt at frankere brevene, hvilkle jo sker ofte, eller også...

Don Juan
Det var sørme en køn forklaring!

Gesandten
Vil De gøre mig den glæde at blive til middag?

Don Juan
Ellers tak, hr. Gesandt. Hjemme hos mig selv har jeg noget smuglerchokolade, der venter på mig, og den vil absolut foretrække for Deres imperiale kaffe.

Gesandten
Señor, send mine hilsener til markisen. (Alene) Tålmodighed, tålmodighed. Jeg er ikke trælbunden til denne ø. En dag får jeg måske en ministerpost.

                                                            Scene 2                                                         
I et selskabslokale på Postgården

Markisen
(Alene, vandrende bekymret rundt, ser på sit lommeur)  Den engelske kurér burde have været her for en time siden...Jeg holder det ikke ud...Måske kan jeg finde ud af noget herfra.(åbner vinduet med udsigt over havet) Nej, ikke en båd i sigte. Så langt øjet rækker, er der bølger, intet andet end bølger...ingen sort prik, som kan give mig det mindste håb. (Han går rundt) Sluppen er helt overgivet til havets forgodtbefindende..hvad var det nu den engelske admiral skrev til mig? Når tiden er inde, vil De få besked. Hvad hvis de var blevet taget af kystvagten? Åh, mit hovede splittes. Jeg ville tusind gange hellere stå på en slagmark med kanonkuglerne flyvende om ørerne end at være på dette værelse, ventende på denne båd, uden at kunne gøre noget for at fremskynde dens ankomst bare et øjeblik.

Don Juan
(bag scenen) Lorenzo, tag sadlen af hoppen. Vejret er for dårligt til at tage ud. (kommer ind)
Til helvede med dette land af tåge og regn! Åh, general, stadig i gang med at se ud ad vinduet siden jeg forlod Dem? Fortæl mig, har De talt, hvor mange bølger der er i Storebælt?

Markisen
Don Juan, hvad synes du om dette land?

Don Juan
Som et forværelse til skærsilden, og jeg håber at få rabat i den anden verden for den tid jeg har tilbragt her i Nyborg.

Markisen
(for sig selv) Havet er ustabilt. Bare de ikke er blevet indskibet.

Don Juan
(fortsætter) Det regner altid, når det ikke sner; kvinderne er lyshårede eller rødhårede; næsten aldrig en skyfri himmel, ingen små fødder, ingen sorte øjne. Åh, Spanien, Spanien! Hvornår genser jeg dine skørter, dine smukke dansesko, dine sorte øjne, skinnende som rubiner!

Markisen
Don Juan, ønsker De kun at se Spanien for de sorte øjne og de små fødders skyld?

Don Juan
Skal jeg svare helt alvorligt på det?

Markisen
Ja, men er du i stand til at tænke bare  en alvorlig tanke?

Don Juan
Ved Gud, hvis De ikke var min general, ville jeg fortælle Dem med den dybeste alvor, hvad der får mig til at ønske at gense Spanien.

Markisen
Tal blot i fuld fortrolighed.

Don Juan
De vil ikke arrestere mig, lover De det?

Markisen
Altid klar til spøg og skæmt, hvad?

Don Juan
Godt! Hvis jeg skal gense Spanien, så er det for at dø for det, hvis jeg ikke kan leve i frihed dér.

Markisen
(trykker hans hånd) Åh, Don Juan! Jeg kendte dig overhovedet ikke. Don Juan, jeg vil betro dig en hemmelighed. Selv om vi ikke bærer lænker, er vi alle fanger på denne ø, som var vi i et enormt fængsel. Her vogter et stort antal hjælpetropper på os. På den anden side af bæltet kan Prinsen af Ponte-Corvos hær på et par timer forene sig med danskerne og tyskerne og knuse os. Men dette hav, Storebælt, afspærrer os vejen til vores fædreland, dette hav...

Madame de Tourville og Værten kommer ind- Don Juan observerer dem, og Markisen trækker sig ind i baggrunden ved vinduet.

Værten
Dette er så suiten af værelser. Det mest distingverede selskab er samlet her. Den spanske general de La Romana bor her også! Det er umuligt at finde et hotel med et bedre. Byens spidser samles her hver aften.

Mme de Tourville
Det lyder virkelig meget tiltalende.

Madame de Coulanges kommer ind

Mme de Tourville
Jeg kunne godt tænke mig at lære huset nærmere at kende. (lavt til Mme de Coulanges) Kom nu i gang. Du er i fjendens nærværelse; for en spion er det vigtigt at få en god start.

Værten
Dette er generalen jeg fortalte om, og hans næstkommanderende.

Don Juan
(lavt til Markisen) Deres Excellence, se hvad der kommer til os; enten er det to ægte andalusiske øjesten, eller også spiller djævlen os et puds!

Værten
Hr. Markis, en fransk dame som bliver Deres nabo. - Madame de Coulanges. - Madame, monsieur General de La Romana, oberst Juan Diaz.

Mme de Coulanges
(til værten) Vil De være så god at skaffe mig en tjener?

Værten
Jeg skal straks sende en. Undskyld jeg forlader Dem. Utvivlsomt vil disse herer gøre Dem den tjeneste...

Don Juan
Åh, madame, fornøjelsen er helt på vores side i dette simple hus. Hvis De vil være så venlig at sætte Dem. Det er måske kun et skibbrud, madame, som bringer Dem til denne fordømte ø? Jeg har længe bedt til de højere magter om et; men jeg forventede ikke at de ville sende os en...


Mme de Coulanges
Undskyld, hr. oberst; men Deres bønner er ikke blevet hørt. Jeg kom hertil med postbåden. Når jeg ser på havet idag, roser jeg mig selv for at have rejst igår.

Don Juan
De taler for godt spansk, madame, til ikke at være en af vore landsmænd.

Mme de Coulanges
Nej senor, jeg er ikke spansk; men jeg har boet længe i Deres smukke land.


Markisen
Don Juan, jeg venter på dig hos mig selv (han går)

Don Juan
Kan man håbe på, at vi beholder Dem længe, madame?

Mme de Coulanges
Det ved jeg ikke. Da min mand døde, forlod jeg  Polen, og her venter jeg på min onkel, som vist nok er en del af Deres korps.

Don Juan
En soldat?

Mme de Coulanges
Han er oberst i dragonerne.

Don Juan
Og nummeret på hans regiment?

Mme de Coulanges
(for sig selv) Jeg skælver (højt) Men...det fjortende, tror jeg nok...

Don Juan
Det er så oberst Durand, som jeg har tjent under. Men hans regiment var i Holsten, og han er rejst hjem til Spanien for nogen tid siden.

Mme de Coulanges
Min onkels navn er monsieur de Tourville. Men jeg tror han nu er tilknyttet hovedkvarteret. Han har tidligere haft kommandoen over dette regiment, eller også forveksler jeg numrene.

Don Juan
De forlod Spanien inden invasionen...øh, før franskmændene indtog Spanien.

Mme de Coulanges
Ja, senor, franskmændene er ilde set i Spanien idag.

Don Juan
Franske kvinder som De er elsket i alle lande, madame.

Stemme
 (bag scenen) De er fortabte! De er taget af strømmen!

Don Juan
Åh gud! Det er nogle stakkels mennesker, der er ved at forlise!

De går hen til vinduet

Mme de Coulanges
Åh! Den lille båd dernede, med de tre mænd. Gud! Hvilken enorm bølge!

Don Juan
De vil blive knust mod revlerne, hvis ingen redder dem. Men ingen tør, ser det ud til.

Mme de Coulanges
Hvis jeg bare var en mand!

Don Juan
Jeg tager derud nu!

Mme de Coulanges
Stop! Stop! De vil blive slået ihjel! Bliv her, jeg beder Dem!

Don Juan
Nej! Jeg kunne ikke sove roligt, hvis jeg ikke prøver på at redde dem.

Mme de Coulanges
Men De er ikke sømand! Stands i himlens navn! De vil gå under sammen med dem! Bliv, bliv! (Hun holder fat i hans jakke; men Don Juan lader den glide ud af sine arme og går) Han vil dø! Hvordan kan vi redde dem? (Ud ad vinduet) Oberst! Oberst Don Juan! De´r sætter han sig i en lille robåd sammen med to andre modige mænd som ham. Stakkels de! Og bølgerne er højere end huset!

Markisen kommer ind

Markisen
Hvad sker der? Hvor kommer al den tumult fra?

Mme de Coulanges
Deres adjudant!

Markisen
Ja, hvad med ham?

Mme de Coulanges
Han har kastet sig i bølgerne...på trods af at jeg forsøgte at stoppe ham.

Markisen
Hvor er han?

Mme de Coulanges
Dér, kan De se ham? Desværre...

Markisen
Don Juan! Don Juan!

Mme de Coulanges
Gud! Hvilket forfærdeligt stormvejr! Og deres robåd er så lille!

Markisen
Mine herrer! Stop den robåd! De sejler mod deres undergang!

Mme de Coulanges
Ja, de er der stadig. De hænger ordentlig i ved årerne.

Markisen
Gud! Lader du ham blive offer for hans egen godhed?

Mme de Coulanges
Åh! De er trukket under vandet! Gud nåde dem!

Markisen
Nej, Don Juans båd flyder stadig! Men de andres...

Mme de Coulanges
Jeg kan ikke lade være med at kigge, selv om det tager livet af mig!

Markisen
Du milde himmel! Han er væk!

Mme de Coulanges
Jeg kan ikke længere se hans røde skærf!

Markisen
Stakkels unge mand! Hvad skal jeg dog sige til hans mor?

Mme de Coulanges
Mine øjne fyldes med tårer...alt snurrer rundt for mig...
(Hun lader sig falde på kanapéen)

Markisen
Han er død! Han er død! Og hans mor, som ellers havde betroet ham til mig...

Han vandrer hvileløst frem og tilbage. Efter et øjeblik hører man råb bag scenen.

Stemme
(bag scenen) Dér er de! Dér er de!

Markisen
De er reddet...Jeg kan se ham...Don Juan! Don Juan! Madame, han er reddet!

Mme de Coulanges
Hvad? Han er ikke død?

Markisen
Dér er deres båd. De har mændene fra den anden båd med. Lige det sidste stykke, Don Juan!

Mme de Coulanges
(viftende med sit lommetørklæde) Fat mod, unge mand; det er ikke din skæbne at dø her!

Markisen
Hold fast i roret, Don Juan! Endnu en enkelt bølge! Fat mod!

Mme de Coulanges
Jeg kan ikke holde det ud mere!

Hun smider sig på kanapéen.

Markisen
Don Juan! Don Juan!

Stemme
(bag scenen) De er reddet!

Markisen
Madame, madame, kom og se hvordan han bærer den stakkels mand han har reddet, i sine arme! Er det ikke modigt?

Han forlader scenen

Mme de Coulanges
Se på ham, denne Don Juan. Ulykkelige jeg. Jeg håbede at finde et pjok, og så er det en helt, som jeg skal udspionere.

Don Juan kommer ind med Wallis besvimet i sine arme, sammen med Markisen, Mme de Tourville, Værten og nogle tjenere.

Don Juan
Hvor er jeg glad for at kunne svømme. Åh, der er De, madame. Hvis De vil give os lidt plads.

Værten
Pas på kanapéen. Læg denne serviet under ham.


Don Juan
Det drejer sig åbenbart kun om Deres sofa. Læg ham dér, stille og roligt om jeg må be´.


Markisen
Min kære Juan!

Værten
(til tjenerne) Jeg gør en varm seng klar til ham, og jeg vil se om jeg kan finde en læge.

Værten går

Don Juan
(til Mme de Coulanges) Jeg er sikker på, at De har lugtesalt på Dem. Alle smukke damer har det.


Mme de Coulanges
Jeg henter det med det samme.

Hun går

Don Juan
Han vil ikke få mén af det; han var ikke så længe i vandet. - Se, Excellence, under denne dårlige vest, en skjorte med kalvekrøs...For en norsk fisker er det nu meget elegant.

Markisen
(hviskende)  Sig ikke et ord!

Don Juan
Hvorfor ikke? Gnid ham på tindingen på Deres side, og på håndfladerne. Hvordan er det han gemmer begge sine hænder på brystet? Aha, en lille medaljon for enden af en snor.Jeg tør vædde på der er noget med kærlighed i den.

Mme de Tourville
Lad os se!

Markisen
(tager medaljonen lynhurtigt) Lad os tage os af patienten.

Mme de Coulanges
(kommer ind med en lille flaske) Se, han begynder at trække vejret. Mor, hold hans hoved.

Mme de Tourville
Man burde løfte ham op i benene for at tømme ham for alt det vand han har drukket.

Markisen
Ja, det må være den rette måde at få ham på højkant på.

Wallis
Hvor er jeg?

Don Juan
Blandt venner, kammerat. Nå, hvordan har han det?

Wallis
(tager hænderne op til halsen) Min medaljon?

Don Juan
Den er i sikkerhed. Markisen, de La Romana har den. Han vil give den tilbage, så De kan være ganske rolig, og drik nu det jeg har her.

Wallis
Markisen?

Don Juan
Her, drik nu; det vil gøre Dem godt.

Wallis
Hvor er den mand, der reddede mig?


Alle
Dér er han.

Wallis
Min herre, giv mig Deres hånd.

Don Juan
Så, kammerat. Se at få noget søvn.

Alle forlader scenen med Wallis, undtagen Don Juan og Mme de Coulanges

Mme de Coulanges
Señor...

Don Juan
Jeg vil give meget for at se det portræt...

Mme de Coulanges
Jeg kan ikke finde ord for at udtrykke min beundring.

Don Juan
Det var ikke noget særligt for en der kan svømme som jeg.

Mme de Coulanges
Åh, señor...jeg må omfavne Dem.

Don Juan
Gud! Hvis bare der var skibbrud hver dag (peger) foran Deres vindue. Men forresten, madame, vi reddede jo tre personer i den båd.

Mme de Coulanges
(omfavner ham) Jeg må være skør! men aldrig har jeg været så bevæget.
 Hun græder

Don Juan
Hvad er der med Dem? De er mere bleg end vores skibbrudne ven.

Mme de Coulanges
Åh, det er intet...Men jeg kan ikke holde med at græde. Åh, jeg er sådan et fjols.
Gå hen og skift tøj, hurtigt. Jeg beder Dem.

Don Juan
Ja, om et øjeblik.

Hun går ud

Don Juan vil gå; men i samme øjeblik kommer markisen ind.

Markisen
Vi er alene, Don Juan. Jeg vil åbne mit hjerte for dig.

Don Juan
Sig frem, general; jeg brænder af utålmodighed...(for sig selv) Og dør af kulde...

Markisen
Ved du, hvem du har reddet?

Don Juan
En fisker...Muligvis en smugler?

Markisen
En engelsk officer, løjtnanten fra "Royal-George", udsendt af den engelske admiral, som jeg i nogen tid har korresponderet med.

Don Juan
Jeg forstår...Bravo, nu ser jeg! Minsandten om ikke det er godt nyt! Og denne fine admiral vil måske få os væk fra denne djævleø?

Markisen
Og sende os hjem til vores elskede Spanien.

Don Juan
Spanien! Åh, kære fædreland, så skal jeg alligevel gense dig!

Markisen
Forsvare det, Don Juan!

Don Juan
Dø for det, for friheden! Kan vi virkelig få hele divisionen med?

Markisen
Alle mine soldater vil følge mig. Alt er planlagt. Den engelske flåde vil kaste anker ud for Nyborg, inden Prinsen vil kunne komme farende med sine franskmænd for at stå i vejen for vore planer.

Don Juan
Men for fanden. Det spolerer jo lidt min erobring for et øjeblik siden.

Markisen
Don Juan, er det muligt, at du kan tænke på sådan noget i et sådant øjeblik?

Don Juan
Hvorfor ikke? Fædrelandet først, og bagefter...lidt kærlighed at forlyste sig med.

Markisen
Jeg kender dig, min gode unge mand. Hvis vinden ikke vender, så vil vi om få dage have forladt vores fængsel, her i Nyborg.

Don Juan
Forresten, hvordan er denne englænder?

Markisen
Takket være dig kunne han give mig nyttige oplysninger. Du skal ledsage ham til hans skib for at rapportere de seneste beskeder fra admiralen til mig.

Don Juan
De kan regne med mig. Det var uden tvivl admiralens brev, han havde om halsen sammen med billedet af sin kæreste.

Markisen
Præcis. Og du ville ha´, at jeg skulle have vist det frem?

Don Juan
Stakkel. Det ville være blevet revet ud af hænderne på ham endog før han mistede bevidstheden. Bemærkede De, at hans første ord var at spørge efter medaljonen?

Markisen
Og denne mand udsætter sig selv for en forsmædelig død for et foretagende, der har begrænset interesse for England. Mens vi er på vej til at hævne vort land, som er blevet forrådt, og sammen vil vi kæmpe for alt, hvad mænd af ære har kært.

                                                             Slut på 1. dag


                                   Anden dag
                                      Scene 1
På  Postgården 

Mme de Tourville
Du er en gås; det hele svømmer i dit hoved, fordi du har set ham springe i vandet. Aflæg straks din rapport til mig.

Mme de Coulanges
Jeg har intet at sige.

Mme de Tourville
Ved du hvad ? Jeg er tilbøjelig til at tro, at du er forelsket i denne lille brune officer, der svømmer som en and. Du ser syner, mit barn. Du har intet set, Jeg var derimod straks på sporet af en sammensværgelse.

Mme de Coulanges
 En sammensværgelse? Dem ser  du jo overalt. 

Mme de Tourville
Det er bedre at se dem, hvor de ikke findes end ikke at se dem, hvor de  er. Sig mig engang, bemærkede du ikke, at denne druknende mands skjorte var af lærredsvævet stof, af batist?

Mme de Coulanges
Hvad er der specielt ved det?

Mme de Tourville
Hvad der er specielt ved det? Det er den røde tråd i en forfærdelig sammensværgelse. Nok til at få tyve mennesker hængt!

Mme de Coulanges
Du kan sandelig se gennem forklædningen.

Mme de Tourville
Og  du er  god til at spille dum! Er det virkelig ikke tydeligt for dig, at manden er spion? Og jeg er næsten sikker på han er englænder. Så du ser, det er klart nok.

Mme de Coulanges
Klart?

Mme de Tourville
Et øjeblik...til og med var der på hans vest en sær knap med et anker på, så han må være fra et engelsk fartøj.

Mme de Coulanges
Alle sømænd har den slags knapper

Mme de Tourville
Naive lille pige! Og portrættet om halsen? Han  var sød, den lille engelske officer med sit dameportræt. Han har spillet sin rolle godt, må jeg sige. Og generalen, der så hurtigt stak medaljonen i lommen, før nogen nåede at se noget som helst.

Mme de Coulanges
Der er måske noget mystisk ved det; men jeg har ikke tænkt mig at genere de franske med den slags bagateller. Det ville bare gøre dem mere mistænksomme.
Bah! Denne Don Juan virker på mig som en...

Mme de Tourville
Skal jeg sige dig hvad han virker som? Han virker som en kvindebedårer,og ifølge tjenestefolkene svømmer han i guld.
Men godt, mit barn, havde jeg et udseende som dit, ville jeg ikke have været, hvor jeg er nu; men hvis du ikke havde haft mig med på dine opgaver, hvor ville du så være?

Don Juan  (kommer ind) Undskyld mig, mine damer. Jeg har taget mig den frihed at komme og spørge til Deres helbred.

Mme de Tourville (hisker) Godt sagt. (højt) Vil De ikke sidde, señor?


Mme de Coulanges
Jeg håber ikke De selv  har lidt overlast
...Og den stakkels mand De reddede igår?

Don Juan
Han har det fint. Han taler allerede om at sejle ud og fiske sild. Men madame, De virker stadig utilpas; jeg bebrejder mig selv, at De skulle se den arme mand. Men i forvirringen...

Mme de Coulanges
Efter at have set Dem kæmpe mod døden. Men jeg har det skam udmærket.

Don Juan
For at sige det som det er, har jeg tilbragt en meget behagelig nat efter at have nydt et havbad på denne årstid.

Mme de Tourville
Min datter kunne ikke lade være at tale om Deres mod. Hun var bange for, at De skulle få lungebetændelse.

Don Juan
Jeg bliver helt stolt af, at De tænker sådan på mig. Men vi soldater, vi kan nok tåle em kold dukkert.

Mme de Tourville
Måske har De truffet mine sønner på Deres felttog. General de Tourville og oberst Auguste de Tourville.

Don Juan
Jeg må desværre erkende, at det er første gang jeg hører de navne. Men jeg læser også sjældent bulletinerne.

Mme de Tourville
Åh, det kan De have ret i. Blod er ikke det man lægger mest mærke til i dem. Åh, senor Diaz, jeg frygter sådan, at man sender mine sønner til Spanien. Det ville bedrøve mig meget; det er sådan en uretfærdig krig.

Don Juan undlader at svare, men leger med sit skærf.

Mme de Coulanges
Jeg synes De sagde, De havde boet i Sevilla.

Don Juan
Længe nok til at have kære minder om denne ædle by og dens indbyggere. Men De, Madame, får mig - lige med undtagelse af Deres teint, som er en lille smule maurisk - til at mindes alt, hvad der er fortryllende ved Sevillas smukke damer.

Mme de Coulanges
Oberst, De er uden tvivl musikalsk? Og som Spanier må De være i stand til at spille guitar. Jeg vil gerne lade Dem vise Deres kundskaber, hvis det ikke keder Dem.

Mme de Tourville
Deres musik jager mig væk, undskyld mig, oberst Diaz. (hvisker til sin datter) lejligheden kan ikke være mere passende, så få det bedste ud af den.

Don Juan
Kan De li´spanske romancer?

Mme de Coulanges
Ja, men der er altid så mange forhindringer , som kan skille to mennesker, som er skabt for hinanden.

Don Juan
Hvilke? Forskellen på nationalitet eller religion?

Mme de Coulanges
Der kan findes andre grunde.

Don Juan
Såsom?

Mme de Coulanges
For eksempel...

Don Juan
Nå, kan De ikke komme i tanker om et eksempel? Sig mig, madame, er De ude af stand til at give afkald på Deres færdreland for at følge ..en ægtemand...som De elsker?

Mme de Coulanges
Uden tvivl. Det er en hustrus pligt. Men...

Don Juan
Men?

Mme de Coulanges
Jeg vil aldrig gifte mig igen.(tvinger sig selv til at smile) Det er meget mere behageligt at være enke.

Don Juan
(for sig selv) De´r røg den flirt.
.. og iøvrigt er jeg godt klar over, at min visit allerede har varet lidt for længe. Undskyld mig, min general kommer før alt andet, madame. (Han kysser Mme de Coulanges på hånden og går)

Mme de Coulanges
Jeg er ved at kvæles! De går ud.


                                            Scene 2
Ved kysten

Wallis
Se! Sluppen kommer nærmere. De har sat en top-lanterne op...


Don Juan
Jeg ser kun en ildflue komme imod os.

Wallis
De har endnu ikke en sømands øjne. Kom, de er tættere på os, end vi troede. Inden en time vil jeg få jer ombord på skibene, og så vil alt være i orden. Pak jeres årer godt ind i linned, så de ikke laver mere støj end en ands fødder.
Når I passerer molen og batteriet, skal I hvile på årerne, og hvis vi bliver anråbt, må I sørge for, at ingen svarer.

Don Juan
I skal ikke være nervøse. Hver nat passerer smuglere forterne langs kysten, uden nogen bemærker dem. Hej, se madame Coulanges er ude på altanen.

Wallis
(hvisker) Der er nogen der holder øje med os! Ro væk.

Don Juan
(hvisker) Frygt intet. Hvem ville genkende os? (til skildvagten) Vil du stadig være på vagt, når jeg kommer tilbage?

Skildvagten
Javel, oberst.

Mme de Coulanges
Aftenens kølighed kan ikke slukke flammen i mig. (ser Don Juan) Hey, hvem er de mennesker?

Wallis
Oberst, sig ikke et ord!

Mme de Tourville kommer ind

Mme de Coulanges
(lavt til Don Juan) Forsvind, hvem I end er!

Hun går ind

Mme de Tourville
Åh, ved gud! Mænd foran kroen! Heldigvis er skildvagten der for at forsvare os. Hun nærmer  sig dem


Wallis
Holdt! Vi er smuglere.Sig ikke et ord, og vi skaffer Dem tobak til næsten ingen penge.

Mme de Tourville
Har I noget, mine herrer? Jeg vil da gerne købe noget.

Wallis
Det vil blive bragt til Dem. Men kom ikke nærmere.

Mme de Tourville
Den stemme forekommer mig bekendt. Og den anden, indhyllet op til øjnene i sin kappe...og skildvagten, som ikke slår alarm. Dette er højst besynderligt. Men jeg finder ud af, hvad der sker.
De går ud
 
                                          Scene 3                                                      
                                                 
På Postgården

Mme de Tourville
Du kan lige så godt fortælle mig det; det var ham.

Mme de Coulanges
Nej, siger jeg jo. Kunne du ikke se, ligesom jeg kunne, at det var smuglere?

Mme de Tourville
Det får vi at se, når tiden er inde. Men jeg er ikke tryg ved, at de kommer tilbage. Jeg vil ikke gå i seng.

Mme de Coulanges
Men mor, du bliver for udmattet. Lad hellere mig; jeg vil holde vagt i stedet for dig.

Mme de Tourville
Nej nej. Gå nu i seng. Lad skodderne stå, som jeg har stillet dem. Ingen skulle kunne se lyset undtagen hos os.

Mme de Coulanges
De kommer måske først tilbage om to eller tre timer.

Mme de Tourville
Nej nej. Hvis disse folk er så gode, som jeg regner med, vil de være her før solopgang. Generalen har set bekymret ud, siden vi ankom. Jeg hørte ham vandre frem og tilbage på sit værelse hele natten i stedet for at sove. Ser du, det er ikke normalt. Men lad mig tage mig af det. Det kunne være kønt, om jeg ikke fik dem afsløret...

Mme de Coulanges
I stedet for at udmatte dig selv ved at våge, kunne du så ikke bare spørge værten, om nogen er gået ud i aften?

Mme de Tourville
Hvor er du dog dum. Værten er uden tvi
vl blevet bestukket. Men gå dog i seng. Er du klar over, at der allerede er gået en time?

Mme de Coulanges
Jeg kan ikke sove, når jeg ved du er oppe.

Mme de Tourville
Som du vil. Der er stadig lys oppe hos generalen. Du kan se, hvordan det spejler sig i vandet. Hvis jeg turde, åbnede jeg døren til balkonen.

Mme de Coulanges
Åbn den. Den friske luft vil sikkert hjælpe på min hovedpine.

Mme de Tourville
Ja, men det vil sikkert alarmere den gamle ræv. Hør, hvor han spankulerer frem og tilbage.  Hvad er det for et lys nede på vandet?

Mme de Coulanges
En lanterne, velsagtens.

Mme de Tourville
Nu slukkes lyset hos generalen. Bravissimo.

Mme de Coulanges
Han er gået i seng. Han er klogere end os.

Mme de Tourville
Ja, ja, og uerfaren er du jo; du tror på han sover. Se nu, lyset bliver tændt igen. Tre skibslanterner - og lyset er blevet tændt igen. Vi har dem på fersk gerning, Senor Markis de La Romana. Hvor er du dog bleg. Jeg sagde jo det  ikke var sundt for dig at være vågen så længe. Gå nu i seng, kære Elisa; lykken vil komme mens du sover, for vor lykke er gjort.

Mme de Coulanges
Jeg har det som om mit hoved er i brand. Jeg ville ønske vi aldrig havde lavet andet end at smugle.


Mme de Tourville
Jeg ville egentlig gerne vide, hvad der er blevet af din bror Charles. Det er over to år siden han sidst skrev til os.

Mme de Coulanges
Du ved hvordan han er. Du har givet ham så god en uddannelse, at han knapt nok kan skrive.

Mme de Tourville
Det betyder ingenting. Charles er en dreng, der vil nå langt, med mindre en kugle kommer i vejen for ham. Hans oberst siger, han har et løvehjerte. Han er altid først, hvor der er slagsmål i gang.
 
Mme de Coulanges
Ja, og hvor man laver gale streger. (For sig selv) Han burde være her.

Mme de Tourville
Han er sin far op af dage, monsieur Leblanc. Han faldt tappert på ærens mark. Hans løjtnant, som er far til Auguste, sagde, at han havde femten sabelhug i hovedet alene.

Mme de Coulanges
Åh, hvor skrækkeligt!

Mme de Tourville
Jeg har altid haft en svaghed for mænd med heltemod. Min første mand var en general, der tog til Amerika. De vilde spiste ham efter at have stegt ham. Det er så sandt som det er sagt.

Mme de Coulanges
Åh gud! Kan du se noget? Jeg sagde jo, at...

Mme de Tourville
Nej, jeg kan ikke se noget endnu. Ah, stille! Jeg kan se noget sort, som nærmer sig på vandet. Det er enten en båd eller en hval. Lad os lukke skodderne - det var bedre...Elisa!

Mme de Coulanges
Er det...smuglerne?

Mme de Tourville
Her er manden med kappen, jeg fortalte dig om...Han trykker en anden mands hånd, han hopper i land. Kommer han mon herind? Godnat, Elisa.
Hun går

Mme de Coulanges
(alene) Han er fortabt. Og det er mig ulykkelige skabning, der har svigtet ham! Nu er den eneste mand, jeg har følt kærlighed for, dø. Se på mig, jeg sælger Dem Don Juan for guld. Hvorfor har jeg dog indvilget sådan et job? En tøjte er mere værd end jeg. En tyv er mere værd end jeg. Min kærlighed til ham har åbnet mine øjne. Det er kærligheden, kun kærligheden, der gør, at jeg ikke vil dø uden at have gjort én eneste god gerning. Hun går 

                                           Scene 4
        
I Don Juan Diaz´ værelse - Mme de Coulanges kommer ind
Mme de Coulanges
Jeg ryster over hele kroppen ved at sætte foden på dette værelse. Dette er den første gode gerning jeg gør, og jeg skælver ved tanken. Det forekommer mig, at han har gennemskuet mig.
Hun ser på hans bord
Et påbegyndt brev. Han skriver måske til sin forlovede i Spanien, og når han vender tilbage til hende, vil han aldrig skrive et ord til stakkels Elisa. Her er hans segl. Det er udsmykket af hans våbenskjold. En svane, og som motto: "Uden fejl". Han modsiger ikke sit motto. Et billede af en dame; det må være hans mor.

Don Juan kommer ind

Don Juan
(for sig selv) Hvilken behagelig overraskelse. Man har vist svoret at forhindre mig i at sove. Hvad pokker laver hun?

Mme de Coulanges
(opdager ham) Åh!

Don Juan
(på knæ) De ser foran Dem, af alle elskere, en der brænder af attrå...

Mme de Coulanges
(for sig selv) Jeg får aldrig mod til det...

Don Juan
Al den lidenskab De har tændt i mit hjerte.

Mme de Coulanges
(skubber ham væk) Señor Don Juan, det er ikke tid til at tale om kærlighed, når sværdet hænger over Deres hoved.

Don Juan
Men De er i mine arme...

Mme de Coulanges
Slip mig, og hør på mig.

Don Juan
Hvad er der i vejen, madame?

Mme de Coulanges
Alle jeres planer er afsløret. De og Generalen er færdige...

Don Juan
(for sig selv) Gud! (højt) Hvilke planer? Jeg aner ikke hvad De taler om.

Mme de Coulanges
I er i forbindelse med briterne. Generalen har signaleret, de har observeret det...I er blevet set...jeres fjender er i færd med at omringe jer...Nu er det op til jer.

Don Juan
Men...virkelig, madame, jeg er ude af mig selv på grund af min fejltagelse...Jeg burde skamme mig...

Mme de Coulanges
De har ingen grund til at skamme Dem for mig...De vil kunne regne med mig. Jeg vil kunne være til nytte for Dem.

Don Juan
De ved alt. At vi netop har fået et signal fra dem! Hvordan kan det være, at vi aldrig kan...

Mme de Coulanges
Sig mig straks, har De brug for min assistance?

Don Juan
Åh, lad os kende navnet på den, der udspionerer os. Han lever ikke længe.

Mme de Coulanges
Señor! I ved ikke hvordan jeg...

Don Juan
Gå videre med Deres opgave, frels os, lad os være sikker på at få vor retfærdige hævn. Åh, madame, fortæl mig det nu.

Mme de Coulanges
Jeg tror...at måske...

Don Juan
Er det måske den franske Gesandt? Jeg må skynde mig hen og slå skallen ind på ham!

Mme de Coulanges
Nej nej! Jeg så det..jeg var ude på min balkon, og...

Don Juan
Deres mor har genkendt os, men...

Mme de Coulanges
Åh, det er ikke hende, der vil forråde jer. Hun troede I var smuglere. Men der var mænd, som skjulte sig. De så alt; jeg holdt øje med dem.

Don Juan
Så må de være sendt herhen af Gesandten. Du godeste!

Mme de Coulanges
Han er så dum, at I ikke behøver frygte noget af ham. Men regn med mig, hvis jeg kan være til nytte. Farvel. Hun går

Don Juan
Vent, frelsende engel! Jeg må advare markisen. 
Han går

                        
                                            Tredje dag
                                           
                                               Scene 1
                                 

I et selskabslokale

Don Juan
Jeg har tigget og bedt; men det har været umuligt at komme til at tale med hende. Det lader til, at hun er syg.

Markisen
Denne hun-djævel har besat dig.

Don Juan
Forstår De nu, general, at det ikke var så dumt at føre både politiske og amourøse intriger samtidig?

Markisen
Hendes mor forekommer mig mistænkelig...

Don Juan
Hendes mor? Hun er faktisk et gammelt fjols.

Markisen
Men sig mig, hvad bestilte hun så sent, da du tog afsted?

Don Juan
Hvad ved jeg? Hun sagde hun havde mødt nogle smuglere igår aftes.

Markisen
Den  engelske flåde vil snart være ved Slipshavn og gøre en ende på vores bekymringer. Bare vinden ikke vender.

Mme de Tourville kommer ind

Don Juan
Åh, madame. Hvordan har Deres datter det?

Mme de Tourville
Lidt bedre end i morges, gudskelov da. Men jeg håber, at det ikke er noget alvorligt.

Markisen
De må virkelig overbringe hende de bedste ønsker fra mig.

Mme de Tourville
Mange tak, Señor General. Åh, hvis De vidste, hvor skrækslagen jeg har været siden igår morges.

Markisen
Jeg har haft det lige sådan...

Mme de Tourville
Lad mig starte med begyndelsen. Jeg var ovre hos den franske Gesandt, som havde inviteret mig og min datter til at tilbringe aftenen med ham. Der var mange mennesker, og stuen var fyldt. Tiden løber stærkt i godt selskab. Da min søn var på militærskole...

Don Juan
(for sig selv) Så, nu begynder hun igen med sine historier...

Markisen
Hvad med smuglerne?

Mme de Tourville
Jeg så to. Der var en, som var indhyllet i en stor sort kappe, med et skurkagtigt fjæs. Hans bælte var fyldt med pistoler. Jeg var nær ved at tro, han ville myrde os.

Markisen
Nå, men de gør aldrig nogen fortræd. Forholder det sig ikke sådan, at De somme tider gerne vil nyde lidt tobak fra Virginia eller Guatemala i stedet for det hø, De kan få fra Deres kejserlige regime?

Don Juan
Hvordan kan jeg få lov at vise Deres datter min respekt? Åh, Madame de Tourville; jeg trænger sådan til at se hende.

Mme de Tourville
Hun vil ikke se nogen. (lavt) Men forresten, så har hun ikke bestilt andet end at tale om Dem.

Don Juan
Virkelig? Hvad sagde hun så?


Mme de Tourville
Åh, tusind ting. Hvad ved jeg? Men jeg må hellere holde hende med selskab. Farvel, mine herrer.

Don Juan
Nå, hr. markis, hvad synes De så?

Markisen
Hun er nu, hvis vi tager fejl. I hvert fald har vi ikke megen tid til at frygte hende.

                                                         Scene 2

I Gesandtens arbejdsværelse
Gesandten
Dette skulle virkelig inden længe ende med min udnævnelse til Ridder af Æreslegionen. Det er ikke nemt at optrævle sådan en sammensværgelse, og jeg må rose mig selv for at udvise koldblodighed og dristighed blandt fjender. Ikke desto mindre håber jeg snart at se nogle franske tropper. Jeg er ivrig efter at være iblandt mine kære landsmænd. Min situation er frygtelig. Alene mod en hel division. Så har man virkelig brug for forstærkning.

Tjener
(kommer ind) En herre ønsker at tale med Dem.

Charles Leblanc kommer ind i civil
Gesandten
Monsieur, hvad kan jeg gøre for Dem?

Leblanc
For mig ingenting, monsieur, men for Napoleon. Jeg er officer i den kejserlige garde. Bernadotte...Prinsen af Ponte-Corvo, mener jeg, har sendt mig hertil. Her er mine ordrer, som lyder på at få en vis spansk general til at tage mod fornuft, før han laver noget dumt. Ved De, hvad jeg hentyder til?

Gesandten
Bestemt, monsieur, og De har formodentlig medbragt 7-8.000 mand?

Leblanc
Hvadbehager? Tror De man kan have en hel division med i luftballon? Monsieur Gesandt, det må være Deres spøg. Jeg kommer alene og medbringer ikke andet end mit sværd, men jeg er en mand af handling.

Gesandten
(smilende) Situationen forekommer mig en smule besværlig. Spanierne er i stort overtal; danskerne og hannoveranerne, der holder med dem, synes ikke ganske harmløse...

Leblanc
Det spiller ingen rolle! (Han sætter sig) åh, hvor er jeg dog træt...Hør nu. Det vil ikke vare mere end tre dage, før fortroppen kan komme frem, og hvis vi venter, vil situationen blive meree og mere ophedet. Skibene er afsejlet fra Helgoland,vinden er god, briterne vil være i Storebælt før vi aner det, og alt vil være tabt.

Gesandten
De har virkelig sat fingeren på det ømme punkt.

Leblanc
Jeg forstår ikke hvad De mener...Mellem os sagt, så har Prinsen af Ponte-Corvo advaret mig om, at hvis De skulle vise sig at være et fjols, skulle jeg forsøge at få fat i en vis Madame Coulanges og en anden ved navn Tourville, som begge befinder sig her.

Gesandten
Monsieur, De har virkelig en særlig måde at udtrykke Dem på, som jeg ikke ville tillade...andre end en militærperson.

Leblanc
Bring kvinderne herind. De kan da godt se jeg er udmattet. Jeg har redet røven ud af bukserne, og noget af huden sidder stadig fast på sadlen, så jeg har ikke tid til fraser. Sørg for at få hentet spionerne.- Tag Deres forholdsregler. Og giv mig en seng eller en bunke halm, så jeg kan sove. For helvede, jeg er lige så mør i kroppen som et gennemstegt æble.

Gesandten
Mme de Tourville skulle ankomme til mit arbejdsværelse når som helst, og jeg er overrasket over, at hun ikke er dukket op endnu.

Leblanc
Er det din middagsmad? Godt. Bed om en ekstra kuvert til dig selv. Skål, gammelfar, Så for den da, din vin er virkelig god. Du er god nok, hvis jeg skal sige det. - Åh, jeg er så sulten, at jeg kunne æde min egen far uden salt.

Gesandten
(for sig selv) Visse mennesker har ingen pli. (højt) Monsieur, lad endelig som om De er hjemme.

Leblanc
De har ret! Fandme om De ikke har ret! Jeg ser De er en brav mand. Hvad er Deres navn, om jeg må spørge?

Gesandten
Baron Amadée de Pacaret.


Leblanc
Skål, monsieur de Pacaret. Jeg hedder Charles Leblanc, premierløjtnant i den kejserlige garde, tredje bataljon, grenadererne. Lad os drikke min skål, baron. Har De ikke noget glas? Her, tag mit. Hvad fanden, vi er jo i krig. Har De været i tjenesten?

Gesandten
Nej, ikke i hæren. Men jeg har tjent min kejser og fædrelandet på anden vis.

Leblanc
I dip..diplomatiet, i penne-korpset. Det er jo endnu bedre. Og det eneste De er i fare for, er blækklatter. Komme de forbandede kvinder da ikke snart?

Gesandten
Jeg venter Mme de Tourville hvert øjeblik. Det forekommer mig, monsieur, at for en franskmand, og gentleman...(peger på Leblancs ridderbånd) at De som gentleman, he, he, så har De ikke meget til overs for det svage køn...

Leblanc
Svagt - om De vil...Jeg kan bedst lide kvinder, der ikke siger noget, og som ikke koster for meget. Skål, monsieur Pacaret.

Gesandten
Jeg hører kvindetrin. Der er hun.

Madame de Tourville kommer ind

Leblanc
For satan! Det er min mor!

Mme de Tourville
Åh, min kære lille ven. Kys din mor, min kære lille Charles.

Leblanc
Så er det godt, så er det godt. Er du færdig? Er det virkelig dig?

Mme de Tourville
Min egen lille ven!

Leblanc
Min kompliment. Du fik det hele til at se rigtigt ud. Om de bare vidste det i regimentet.

Mme de Tourville
Åh, Charles!

Leblanc

Og jeg formoder, at min søster også er indrulleret i samme regiment? Hvorfor har hun ikke prøvet at få fat i mig; der er ingen søsterlig respekt mellem hende og mig...Nå, lad nu det være! Hør efter og sig ikke noget!...Lad os drikke for at skylle nyhederne ned! - Bah, er det det hele? Hør her, Papa Pacaret, hvad jeg har besluttet mig for; De skal invitere denne General de La Romana til middag imorgen, hører De ?

Leblanc
Det tør han ikke. De har vel 50 franskmænd her?

Gesandten
Der er et kompagni af jægersoldater stationeret her.

Leblanc
Lige hvad jeg skal bruge. Altså: De inviterer general La Romana med hele hans stab, de danske officerer, etcetera, etcetera. De vil placere mig overfor generalen. Så, mellem frugtdesserten og osten, vil De udbringe en skål for vor kejsers helbred: Det er signalet vi er enedes om...Vores jægersoldater, som holder sig klar, kommer ind og overmanden alle spaniolerne. Jeg tager fat i kraven på generalen fra den ene side, mens De tager fat fra den anden. Hvis de gør modstand, så kaster vi os begge under brodet, mens vore mænd slkyder løs. Bagefter barrikaderer vi døren, så kan danskerne og de andre slyngler klare sig uden spaniolerne, uorganiserede og uden ledere. Under alle omstændigheder holder vi stand så længe som muligt, og hvis det er nødvendigt, dræber vi vore fanger og blæser hjernen ud på hinanden. Hvad siger De så?

Gesandten
Monsieur...men...midlerne er...ja,..en smule ...voldelige.

Mme de Tourville
Det forekommer mig, at vi kunne...

Leblanc
Stille! Monsieur Pacaret - ved De hvordan man håndterer en pistol?

Gesandten
(meget bestemt)  Jeg rammer aldrig ved siden af på tredve fods afstand.

Leblanc
Vorherrebevares; men når det nu endelig skal være, skal De bare gøre brug af det, hvis det bliver nødvendigt.

Gesandten
Så sandt som jeg er franskmand. Men vi ville være mere sikre på at lykkes hvis vi ventede...

Leblanc
Ja, briterne er på vej, ikke sandt?

Gesandten
Nej, nej - de franske tropper.

Leblanc
Minsandten, har De allerede glemt, at de først er her om tre dage?

Gesandten
For helvede da også!

Mme de Tourville
Der er mindre risikabel metode...med lidt arsenik...

Leblanc
Arsenik! For pokker! Arsenik! Tror De jeg er giftmorder? Jeg, løjtnant for grenadererne i den kejserlige hær! Mig? Gud forbyde, at man giver disse tapre soldater arsenik for at lade dem dø som gemene rotter! Jeg vil hellere blæse hjernen ud på mig selv end give giftpiller til soldater. Arsenik! For fanden, arsenik!

Mme de Tourville
Men...

Leblanc
Hold mund! Jeg er ikke en lokkedue! Nævn aldrig arsenik for mig igen; ellers glemmer jeg  at  du er min mor . Og De, min kære lille baron, vil De være så venlig at adlyde de ordrer jeg gav Dem. Skriv Deres invitationer, og hvis de ikke akcepterer dem, skal jeg sørge for, at en blypille kan gøre det, hvis De ikke hellere vil smage min sabels klinge!

Gesandten
Monsieur, monsieur! Det er i orden at tjene Hans Majestæts...hvis min pligt...

Leblanc
Javel, De er god nok; lad mig trykke Deres hånd, og sørg for, at jeg får en seng.

Han drikker ud og går

Gesandten
Jeg må sige, madame, jeg må give Dem min kompliment
. Det er noget af en søn De har der.

Mme de Tourville
Ak og ve, han er præcis som sin far. Han kendte også kun til sværdet.

Gesandten
Det er en køn situation jeg er havnet i.

Mme de Tourville
I øvrigt skal han ikke klandres for sin mening; han er nødt til at følge den.

Gesandten
I så fald, frue, så spiser De med os.

Mme de Tourville
Jamen jeg ville være fuldstændig uden nytte for Dem, monsieur.

Gesandten
Men virkelig! Madame, De må endelig spise middag sammen med os; ellers kunne jeg blive nødt til at arrestere Dem.

Mme de Tourville
Jeg vil gerne spise med, monsieur. Jeg kommer, og De vil se, at selv om jeg er kvinde, har jeg mere mandsmod end Dem, lille diplomat.

Hun går

Gesandten
(alene) Mon dieu! Jeg ville ønske jeg kunne slippe væk herfra, langt væk...og jeg som troede det var let at tjene i diplomatiet...og denne skrækkelige ø; det var lige hvad der manglede! Åh, her er pistolerne, som jeg skal bruge. Lad mig se; der skal tolv kugler i hver, så kan jeg vel ikke undgå at ramme nogen af dem jeg sigter på...Så kan de komme an, disse spaniolere! Kom an! Enhver franskmand er soldat!

Han gestikulerer vildt med pistolerne

Men forsigtig! glimrende idé. Nej, disse våben tilhører ikke en diplomat.

(Han lægger pistolerne)

Når middagen er  ved at være slut, siger jeg: Tillad mig at hente en udsøgt vin. Sådan. Så kan de gøre deres forretninger uden mig. Så kan man diskret trække sig tilbage...Vores løjtnant bliver måske dræbt i slagsmålet...og så...og så...så er det sket, og jeg bliver ambassadør! Det er det, minsandten, hvor er det godt at have et vågent sind. En vulgær bondeknold som denne Leblanc kan sagtens slå fra sig i øjeblikket...men vi diplomater, vi kan altid...ja, vi ved hvad vi har med at gøre.

Han går

Scene 3
I opholdsstuen på Postgården

Don Juan
Undskyld min uopdragenhed. Men...jeg så Dem alene...i mit værelse...så sent...og så kom De for at redde os!

Mme de Coulanges
Lad være at tale om det igen. Er De sikker på, at det vil lykkes for Dem? Har De taget Deres forholdsregler?

Don Juan
Ja. Vore regimenter har samlet sig omkring Nyborg. Den britiske flåde vil snart...

Mme de Coulanges
Jeg beder Dem ikke om noget, så sig intet, men...Er De nu sikker på det går?

Don Juan
Så sikker som man kan være...

Mme de Coulanges
Hvor er jeg lettet.

Don Juan
Om kort tid vil jeg gense Spanien.

Mme de Coulanges
Hvilken glæde det må være at genfinde Dem iblandt Deres venner. Efter så langt et fravær.

Don Juan
Gid det var så vel. Jeg har længe og inderligt ønsket at vende tilbage til Spanien. Men nu er jeg ked af at skulle forlade denne uciviliserede ø.

Mme de Coulanges
Tænk på Deres pligt, Senor; De skal kæmpe for Deres fædreland...men hvis De vender tilbage til Frankrig, så...vil det glæde mig at se Dem igen.

Don Juan
Jeg kan desværre ikke få øje på andet end dårlige nyheder for min fremtid...De har været min frelsende engel...og nu...

Mme de Coulanges
Jeg ser Dem vel igen, før jeg rejser? Jeg er i gang med at brodere en lille pung, som jeg håber De vil tage imod som et minde om mig.

Don Juan
Jeg kan ikke modstå længere. Madame, giv mig Deres liv eller døden...Vil De tage mit navn og følge mig til mit stakkels land.

Mme de Coulanges
Señor, hvad er det De foreslår mig? (for sig selv) Hvis bare jeg ikke elskede ham så højt.

Don Juan
Jeg ved, at Spanien er et land, som forekommer en fransk dame meget trist, og især i en situation som det er i lige nu...Med stjerne som telt, høet i en bivouak, det er det værelse, som Juan Diaz´ kone må tage til takke med i lang tid. Jeg taler ikke om min formue, min afstamning...Mit land kalder på mig...og jeg føler, at jeg ikke kan leve uden Dem!

Mme de Coulanges
Stop, Don Juan...Jeg elsker Dem for højt til at gifte mig med Dem; men spørg mig ikke om grunden, hvis De vil elske mig. Farvel, Don Juan. Jeg vil altid tænke på Dem.

Don Juan
Elisa, Elisa, jeg sværger på min ære, at jeg aldrig vil spørge Dem om denne grund.

Mme de Coulanges
De kommer aldrig til at kende min hemmelighed. Hun går ind på  værelset

Don Juan
(alene) Hvad er der med hende? Hvad er den hemmelighed, som hun ikke tør røbe? Aldrig har jeg elsket hende så højt som nu! Åh, Gud være lovet; det er hendes mor. (Madame de Tourville kommer ind) Kom, madame, kom og frels mig; jeg er en død mand, hvis ikke De kommer mig til undsætning.

Mme de Tourville
Hvad er der i vejen, Señor?


Don Juan
Åh, madame, jeg lægger min skæbne i Deres hænder. Jeg er så ulykkelig...Jeg har lige mødt Deres datter, og jeg har erklæret min kærlighed til hende.

Mme de Tourville
Hvad mener De? Min datter?

Don Juan
Ja, jeg tilbeder hende, og jeg kan ikke leve uden hende. Hun har tilstået, at hun ikke har noget imod mig...at hun elsker mig...og så...ved jeg ikke hvad der gik af hende. Hun sagde, at hun aldrig kunne blive min hustru...Åh, madame, hvis De har den mindste smule indflydelse på hende...

Mme de Tourville
De vil giftes med min datter?

Don Juan
Åh, hvis hun sagde ja, ville jeg blive den lykkeligste mand i verden.

Mme de Tourville
De...(for sig selv) Hvad har jeg dog gjort for at blive så uheldig? Mig har ingen tænkt på.

Don Juan
Men til trods for alle mine bønner har hun aldrig villet fortælle mig motivet.

Mme de Tourville
Men Señor, det er vel ikke - den nødvendige formue...?

Don Juan
Tal ikke om det. Jeg er rig, adelig...men hvad betyder det? Hun skjuler noget for mig; det bliver min død.

Mme de Tourville
(for sig selv) Hvor har jeg været dum. Hvad tænkte jeg dog på? Der ville have været for store fordele ved dette her .

Don Juan
For himlens skyld, madame, jeg beder Dem. Find hende! Tal min sag for hende. Men måske er De selv en del af de vanskeligheder Deres datter har, madame?

Mme de Tourville
Nej, tværtimod; jeg har den største respekt for Dem. Jeg vil meget gerne være en del af  en ny alliance. (for sig selv) Hun har tabt hovedet!

Don Juan
De er alt for elskværdig! Løb, kære madame  Tourville!Sig til hende, at jeg ikke vil vide af hendes hemmeligheder...Sig til hende, at hvis hun ikke hader mig...

Mme de Tourville
Det er virkeligkun en barnagtighed...(for sig selv) Jeg ville være dum, hvis jeg ikke benyttede mig af muligheden...Løsesummen bliver ikke betalt for at lade være med det. Jeg vil fortælle ham det hele.

Don Juan
Åh, madame, De er mit eneste håb.


Mme de Tourville
Hør nu her, unge mand...

Don Juan
Min kære madame  Tourville, gå nu venligst hen og bed hende om at komme tilbage; der er intet som helst, som jeg behøver vide noget om.

Mme de Tourville
Lidt tålmodighed, brushoved. Jeg har lige været hos den franske gesandt. Jeg ventede i et stykke tid i forstuen...Mit køns naturlige nysgerrighed fik mig til at lytte med...Ved De hvad han sagde? Han var indblandet i en sammensværgelse, monsieur Juan Diaz, sammen med en ung mand, der var lige så tankeløs som De; de lagde sammen planer om at invitere markisen til middag for at snigmyrde ham, eller pågribe dem, mens han afventede, at de franske regimenter, som er på vej, ankommer og udrydder alle de spaniere, der findes på denne ø.

Don Juan
Min gud!...Gesandten!

Mme de Tourville
Den lille unge mand, som var der med ham, virkede ikke, som om han var enig med ham. Han viste sin afsky over hans hæslige opførsel. Men den slyngel til gesandten truede med at skyde ham, og han var nødt til at følge hans planer, mod sin vilje, det er jeg sikker på.


Don Juan
Det var lige det, der manglede!

Mme de Tourville
De vil da ikke gøre ham noget, denne lille unge mand, vil De ? Hvad Gesandten angår, er han en gammel korrupt slyngel, som fortjener al Deres harme.

Don Juan
Jeg går straks til markis de La Romana. Vil De ledsage mig?

Mme de Tourville
Lad ikke Gesanten slippe afsted med  det. Jeg er stadig chokeret over hans infame forræderi. Han bør henrettes omgående, uden rettergang. Hvad den anden angår... 


Don Juan
Hans sag er klar.

Mme de Tourville
De lover mig altså at bære over med ham...Men hør nu her, unge mand...Jeg vil bringe Dem min datter, og mens De slutter fred med hende, så vil jeg informere Deres general om det hele. Så slår vi to fluer med eet smæk.

Don Juan
Så skynd Dem hen til hende. Jeg er tilbage om et øjeblik.

Mme de Tourville
Nej, bliv. Hun er så uskyldig, den stakkels Elisa. Mellem os sagt, så tvivler jeg på, om hendes første mand virkelig opfyldte sine ægteskabelige pligter. Han var et gammelt fjols. Mme de Tourville kommer ind

Don Juan
De slipper ikke fra mig igen. De er min for livet, og Deres mor har givet sit samtykke.

Mme de Tourville
Åh, det smukke syn giver mig glædestårer. Gå nu, kære børn, vær lykkelige; det er din mor, som giver dig sin velsignelse. (Lavt til Don Juan) Jeg går hen til Deres general.

Hun går

Don Juan
I himlens navn, se på mig, Elisa. Er det fordi  De ikke elsker mig? Giv mig Deres hånd. Tag imod denne ring. (Han anstrenger sig for at give hende en ring på fingeren) Nu kan De ikke trække Dem ud af det, nu hvor De bærer min ring.

Mme de Coulanges
Vil De virkelig vide alt? Slipmig, og tag Deres ring tilbage. Ved De, Don Juan, hvorfor jeg er her? Jeg modtager 6.000 francs om året for at afdække Deres hemmeligheder. Hvad siger De til det, Don Juan? Jeg er spion!

Don Juan
Åh!

Mme de Coulanges
Nu kender De den ærefulde profession, som jeg udøver.

Don Juan
Det...det må være Deres spøg.

Mme de Coulanges
Ti stille. Jeg er betalt af politiet. Jeg er blevet sendt hertil for at forføre Dem, og trække hver en hemmelighed ud af Dem, for til sidst at føre Dem til skafottet.

Hun falder sammen på kanapéen

Don Juan
Elisa! Jeg kunne d'...Elisa!

Mme de Coulanges
De er jo hverken død eller begravet endnu!

Don Juan
De er gal, Elisa, gal!


Mme de Coulanges
Gå Deres vej, Señor. Jeg er et elendigt menneske.

Hun anstrenger sig for at rejse sig, men falder omgående sammen.

Don Juan
Elisa, alt hvad De siger, er forkert.

Mme de Coulanges
Jeg ved ikke, hvad min mor har sagt til Dem, men jeg, Don Juan, jeg er dusørjæger.

Don Juan
Jeg kan ikke tro det.

Mme de Coulanges
Min kærlighed til Dem har ændret mig. Jeg begynder at se, hvad der er en dyd...Det er...ønsket om at glæde Dem.

Don Juan
Stakkels kvinde. Forbandet være de, som har fordærvet Deres ungdom.

Mme de Coulanges
Åh, Don Juan. De har medlidenhed med mig. De lider, når De ser Deres hest lide. Åh, jeg vil tænke på Dem hele mit liv...Måske får Gud meedlidenhed med mig, for ja, der er en Gud i himlen.

Don Juan
Men nu elsker De det gode...

Mme de Coulanges
Jeg elsker Dem af hele min sjæl...Men jeg vækker afsky hos Dem...Det indser jeg.

Don Juan
(efter et øjebliks stilhed) Hør, Elisa, helt ærligt. Et enkelt spørgsmål...Har De nogensinde været skyld i en mands  død?
 Nej, lad være med at svare...

Mme de Coulanges
Jeg vil svare Dem, Don Juan. Jeg har alædrig været skyld i en andens død...Tag Deres ring tilbage. Jeg vil komme til at gøre dit liv ulykkeligt...ved at tage Dem på ordet i et øjebliks forvirring. . Don Juan, De bør have Dem en kone, som er Dem værdig. Farvel.

Don Juan
For himlens skyld, De må ikke forlade mig. Jeg kan ikke undvære Dem, jeg kan ikke elske en anden end Dem. Hvem vil kende til Deres forhistorie i Spanien?

Mme de Coulanges
Åh, Don Juan (tager hans hånd) I så fald følger jeg Dem. Men jeg kan ikke være Deres kone; jeg vil være Deres elskerinde, Deres tjenerinde. Når de er træt af mig, kan De sende mig væk.

Don Juan
De vil altid være min elskerinde og min kone.

Han kysser hende

Mme de Coulanges
Min beslutning er truffet, og jeg ændrer den ikke.

Mme de Tourville kommer ind

Mme de Tourville
I hinandens arme. Endelig er jeg tilfreds.

Don Juan
Elisa, lad os være alene et øjeblik. Vent på mit værelse, så følger jeg lige efter.

Mme de Coulanges går ud

Mme de Tourville
Kender I allerede hinanden så godt? Generalen vil tale med Dem.

Don Juan
Jeg ved hvem De er, madame. Stod det til mig, lod jeg Dem hænge. Vil De have ti tusind piastre for at blive her, eller gå ad helvede til, hvis det er det, De vil, på den betingelse, at De aldrig ser Deres datter igen, aldrig taler med hende, aldrig skriver til hende.

Mme de Tourville
Monsieur..Jamen...Min kære datter.

Don Juan
Ti tusind piastre, tænk over det.

Mme de Tourville
En mor så kærlig...

Don Juan
Ja eller nej?

Mme de Tourville
Jeg tager imod pengene; men det er hårdt for en mor at...

Don Juan
Gå tilbage til Deres værelse. De får pengene i aften. Prøv ikke at rejse herfra, for i så fald vil jeg få vagten til at skyde Dem.

Mme de Tourville
Tillad mig i det mindste for sidste gang at...

Don Juan
Forsvind, De kunne risikere, at jeg blev vred!!!

Mme de Tourville
(afsides) Den lille snedige tøs...

Hun går. Markisen kommer ind.

Markisen
Ved Gud, jeg overgiver mig. Længe leve de gode kræfter. Madame de Tourville har sagt mig sandheden. Her er Gesandtens brev, som inviterer mig til middag hos ham.

Don Juan
Tolv kugler i hovedet, det er hvad han fortjener.

Markisen
Det er ikke, hvad jeg har til hensigt at udsætte ham for længere...Jeg vil arrestere alle hans håndlangere, og hans middag vil ende helt anderledes end han håber på. I morgen vil den britiske admiral ankre op ved Nyborg. Jeg tager mig af de danske og tyske officerer på samme måde, som de havde tænkt sig at gøre mod os.

Don Juan
Skyd dem. Skyd dem alle, alle mændene er slubberter, som kun er den kugle værd, som skal sende dem til helvede.

Markisen
Nej, hvad er det med dig? Jeg vil ikke dræbe nogen, undtagen måske Gesandten, som jeg vil sørge for bliver hængt for at lære andre, at en spisesal må være fuldt ud  fredhellig som hjemstedet for en kongressamling. I morgen vil han tjene som eksempel for andre og hænge som skilt uden for denne kro...

Don Juan
Amen!

Markisen
Fæstningen vil blive besat af Catalonia-grenadererne. Alle regimenterne samles klokken fem på Eksercerpladsen, og hvis djævlen ikke blander sig, vil Prinsen af Ponte-Corvo ikke finde nogen her til at besvare hans opråb.

Don Juan
Ha ha. Åh, general, jeg ville ønske jeg allerede stod ansigt til ansigt med franskmændene.

De går
                   

                                                            Scene 4

I spisestuen

Markisen, Don Juan, Gesandten, Charles Leblanc, spanske. danske og tyske officerer sidder ved bordet

Leblanc
Lad os få desserten ind.

Gesandten
Øh, nej, he, he, ikke endnu. Det er ikke tid endnu, vi er ikke færdige.

Leblanc
Hvad er der med Dem, monsieur baron? De virker indisponeret.

Gesandten
Der er intet, absolut intet, hr. general, tværtimod. Monsieur Leblanc, vent...jeg mener, drik ikke af denne vin. Jeg går ned og henter en excellent vin, som jeg har gemt, til en speciel lejlighed som denne. Jeg henter den selv...

Leblanc
(lavt) Send en tjener.

Gesandten
(lavt) Nej, Jeg betror ikke nøglerne til min vinkælder til nogen. Tjenerne er så kluntede. De kunne knuse flaskerne.

Leblanc
Han frygter knuste flasker. Så gå da. Vi venter med desserten til De vender tilbage.

Gesandten
Åh, nej, jeg beder Dem. Fortsæt endelig.

Han går. Desserten bliver bragt.

Leblanc
Eftersom jeg det næste kvarter repræsenterer Gesandten, så længe han er i vinkælderen, vil jeg udbringe en skål for vores øverstkommanderende. En skål for Hans Majestæt Kejseren. Længe leve Kejseren! (for sig selv) Nå, det gør de ikke?

Den danske officer(Baron Gyldencrone) rejser sig og skåler med.

Markisen
(rejser sig)  Så vil jeg, mine herrer, have æren af at kunne udbringe en skål for Hans Majestæt Kong Ferdinand den VII, konge af Spanien og kolonierne!

Don Juan
Kongen leve!

Tumult

Leblanc
Kejseren leve! Hjælp, jægere! General, jeg arresterer Dem!

To spanske soldater kommer ind.

Don Juan
Den britiske flåde er her!

Markisen
Deres jægersoldater er i fængsel, monsieur Leblanc. Hr. Gyldencrone, det er med beklagelse, at jeg må bede om Deres ord på ikke at komme i vejen for vore foretagender. Al modstand er nytteløs. Vi forlader jer for at komme vort fædreland til undsætning. Farvel, mine herrer.
Alle vore provinser er besatte. Men overalt er franskmændene belejret i deres egne lejre. Vores konge er taget til fange og skal befries. Til Spanien, mine herrer, og død over franskmændene.

Alle
Til Spanien!

Markisen
Jeg inspicerer trpperne. Don Juan, du tager dig af Gesandten. Du ved, hvad jeg har tænkt mig.

Han går, efterfulgt af de spanske og den danske officerer, Baron Gyldencrone.

Leblanc
Jeg er virkelig imponeret, Señor oberst, og Deres lille forestilling var ganske morsom. Men jeg vil nok tro jeg bliver hængt, om ikke det er min forbandede mor, der har fortalt dem det hele.

Don Juan
Hvad er Deres navn?

Leblanc
Charles Leblanc, løjtnant for grenadererne i den kejserlige garde.

Don Juan
Hvordan kan det være, at en militærperson, som er medlem af et korps af så ærværdig en status, nedlader sig til at gå med til  mord?


Leblanc
Oberst, den betegnelse passer ikke på mig. Jeg har aldrig villet myrde nogen.

Don Juan
Og jægersoldaterne?

Leblanc
De skulle kun skyde, hvis det var sidste udvej; men det har intet med snigmord at gøre, men mere med et baghold, og det er jo noget helt andet. Et snigmord, det er for en slyngel eller en lokkedue, men et baghold, det er tilladt for en tapper soldat.

Don Juan
Monsieur, De har vist mere forstand på militær kodeks end p´å forskellen mellem en ærlig mand og en forbryder. Hvad mener De straffen burde være for en soldat, som laver et sådant baghold i civil?

Leblanc
Jeg indrømmer, at det var forkert af mig at forklæde mig som en fin herrer. For dette sæt tøj...Fyld mit hoved med bly. Det kan lære mig aldrig at bære andet end min uniform.

Don Juan
Nej. Deres navn redder Dem, Leblanc.

Leblanc
Ah, det er fordi De måske er forelsket i min mor eller min søster, som tjener i lokkeduernes regiment.

Don Juan
Ti stille!

Leblanc
Til helvede med spionerne. Lad mig skyde. Jeg vil ikke have, at man senere vil sige, at en sådan slyngel reddede en kejserlig officers liv. Skyd mig. Ellers er jeg ikke længere løjtnant.

Don Juan
Nej lev. Det er mig, der skåner Deres liv på grund af Deres mod.

Leblanc
Under disse omstændigheder akcepterer jeg. Oberst, De er en god mand. De virker som en tapper soldat, selv om De ikke har skudt lige så meget som jeg. Jeg er kun en sølle løjtnant, mens De ...i Spaniens tjeneste.

Don Juan
Kunne De ikke tænke Dem at kommandere et kompagni i vores division?

Leblanc
Nej, Gud fri mig vel. Jeg ville hellere skæres i fire stykker end at kæmpe under anden fane end den franske.

Sergeant
(kommer ind) Oberst, jeg ved ikke, hvad der er blevet af Gesandten; men han er umulig at finde. I mellemtiden er rebet klart ved indgangen til denne kro.

Leblanc
Ha ha, et reb, der hænger ved Postgårdens skilt!

Mme de Coulanges kommer ind, iført Don Juans regiments tøj.

Don Juan
Åh, min kære Elisa.

Leblanc
(for sig selv, mens han vender sig bort) Min søster!

Kanonsalut høres

Don Juan
Kanonen giver os signal til afsejling. Kom, min elskede.

Mme de Coulanges
Farvel, Frankrig; jeg vil aldrig vende tilbage.

Leblanc
(for sig selv)Sikken en lettelse. (Højt) Farvel, oberst. Jeg takker Dem ikke.

Don Juan går med Mme de Coulanges og de spanske soldater

Leblanc
(ved vinduet) Haha. Smuk orden i geldderne. Hvilken fryd for øjet. Hvor er det dog tilfredsstillende at kommandere en så god division som denne. Ved højre flanke, i kolonner, march!...og danskerne, som anså dem for at være gæs, de snart skulle plukke.

Gesandten
(kommer ind. Åbner forsigtigt døren) Jeg hørte slet ingenting. Det hele er overstået. Jeg ville ikke vise mig, så længe jeg kunne høre spanske stemmer. Ah, der har vi vores tapre helt. Nå, min kære løjtnant, vi har klaret vores opgave. Men for pokker, jeg var alene mod et helt dusin dernede. Hvorfor kunne De ikke bare vente på mig?

Leblanc
Kig ud ad vinduet.

Gesandten
Himmel og hav! La Romana i spidsen for sine soldater. Hvad skal det betyde?

Leblanc
Det betyder, at vi er blevet forrådt. At jeg ville være blevet skudt, hvis ikke det havde været for oberst Juan Diaz, og at De er eftersøgt overalt, for at man kan hænge Dem.

Gesandten
Hænge mig?

Leblanc
Man vil have Dem til at tjene som denne kros skilt. Kan De se rebet, der venter på Deres hals?

Gesandten
Hænge mig?

Leblanc
Jeg ønsker Dem al mulit held og lykke, hr. Gesandt.

Gesandten
Åh du milde himmel, forsvar mig dog; de vil hænge mig.

Leblanc
Hvad kan jeg gøre? De har afvæbnet mig. De kan kun gøre een ting: det er at bede om nåede hos disse damer og herrer.

Gesandten
Således slutter denne komedie. Tilgiv forfatteren de fejl, der måtte være.

Militær musik i baggrunden 

                                                            SLUT





                                                                                                                              


Velkommen til vores hjemmeside

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.11 | 14:02

Jeg er udlært som håndsætter/typograf på Løkkes Bogtrykkeri

...
17.01 | 18:15

Søren: hvis du ser dette, må du godt byde på billedet og få det til din pris, fordi du er interesseret, på betingelse af, at du selv henter det/ betaler porto.

...
04.01 | 15:17

Søren. Billedets mål:60x70 cm. Pris 300 kr. ved afhentning ok? ellers + porto.

...
01.01 | 23:46

Hej Fini. Godt så! Jeg kan godt være interesseret i at købe, men forinden har jeg brug for at høre dels hvad målene er på dette billede, og også pris? Søren

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE